Special Show og Breed BIS

Et special show kan ses som udstilling, hvor vi fejrer og promoverer racen. Vi har som noget ekstra lavet nogle specielle kategorier inden for racen og laver en lille fejring ud af det hele og hygger os med at opleve hinandens européer.

I Européklubben har vi siden 2012 afholdt special show hvert andet år. 

Special Show & Breed BIS 2024

På JYRAKs jubilæumsudstilling i Hammel lørdag d. 16. marts 2024 afholder Européklubben igen Special Show og Breed BIS for racen.

Kattene vil deltage i de normale bedømmelser på udstillingen.

Vi samlede sidste gang knap 65 européer. Vi forventer derfor, at vi igen kan samle nok européer til et Breed BIS, hvor racen vil få sin egen kategori. Dvs. européerne kun holdes op mod andre européer i løbet af udstillingen.

Derudover præmierer Européklubben den bedste inden for 5 special kategorier:

  • Bedste Pels
  • Bedste Hoved
  • Bedste Krop
  • Bedste Farve
  • Dommerens Favorit (personlighed)

Vi afholder også en afstemning blandt publikum på udstillingen, hvor katten med flest stemmer blive kåret som Publikums Favorit.

 

Tilmelding kan ske via www.jyrakudstilling.dk – ligeledes kan information om udstillingen findes på JYRAKs hjemmeside. (Mere information kommer når januar udstillingen er overstået).

 

Er du ikke vant til at udstille, mener overvejer at prøve? Så kontakt klubben op [email protected] eller grib evt. fat i din opdrætter.

Vi giver meget gerne gode råd og tips om det hele, og vi har alt i udstillings-udstyr, I kan låne.

To af Danmarks mest vindende européer gennem årene
GIC SP NW Petheaven Daphne Duck, DSM, DVM og SC SP Wehnert’s Vega, DVM, DSM